Beklager billedkvaliteten. Billedet er taget lige inden sengetid...

Jeg lovede mig selv sidste år, at det skulle være slut med julegaveproduktion i sene nattetimer i december. Så nu er jeg gået igang. Og så håber jeg sørme, at alle jeg er på gave med i år, ikke kigger med her, eller bare får et hurtigt lille hukommelsessvigt...
Det skal blive til tre vise mænd, designet af Tina Vejlø Andersen.
Jeg tænker der bliver nogle i forskellige farver - så mange som jeg nu gider strikke - og så kan jeg jo sætte dem sammen og forære dem væk, efter lyst og farvepræferencer hos modtageren :-)

En Vera cardigan til en lille dreng...

Endnu en, denne gang for en veninde - hvor er jeg bare glad for at strikke lige den model.
Her i støvet blå Coast (Blanding af 45% uld og 55% bomuld) i str. lilleskid...
Knapperne er et sammensurium fra knappe-æsken, sådan måtte det blive, når der ikke var nok ens.

Endnu engang er jeg glad for resultatet, og den klares på en weekend, incl. montering og vask.

Ramsløg - så er der forår!

Endnu et indlæg om mad....

God mad!

Ramsløg er lækre. De tilfredsstiller alle sanser med lækker farve duft og smag. Den første høst fra haven, er ramsløg - her i huset. Og vi har været ude at plukke skønhederne her:

Huskokken gik straks i køkkenet, og lavede pesto af denne portion. 

Jeg er vild med farven, smagen og konsistensen. Det dur på ost, til brød og til kartofler.

Til påskelammet, brugte han det til de små ovnbagte kartofler - det smagte helt fantastisk. Og til jer der ved jeg spiser LCHF: Nej kartofler er ikke LCHF, men den kombination måtte smages!

På søndag må vi afsted efter flere, så vi kan få lavet ramsløgssalt :-)

Mortens simple ramsløgspesto bliver til sådan her:

2 håndfulde skyllede og tørrede ramsløg blendes med olie, salt og Pellegrino-ost. Smag til, til du synes smagen er god! Vi tørrer bladene på et ren viskestykke, så der ikke kommer vand med i pestoen. Og det hele hakkes i minihakkeren, den er bedre til dette formål end vores blender er.

Ramsløgsristede små kartofler laver han sådan her:

De små kartofler skylles og tørres i et rent viskestykke. De vendes i godt med pesto og fordeles i en bradepande. 180gr varmluft i lang tid, til de er bagte at se på, vores fik en times tid. Bagetiden afhænger af størrelsen.
Jeg nåede ikke at få et billede, men de er bestilt igen til weekenden - så skal jeg nok være hurtig.

Og nu ud i solen, mens den skinner!

Bacon Cheeseburgersuppe LCHF - style a' la Turi

Mums, siger jeg bare. Skal lige ud og stege lidt bacon, så er der aftensmad til fredagens X-factor sammen med husets 10-årige.

Sådan så der ud i Crockpot'en for 5 timer siden:

Og hvad er en Crockpot? Jo, det er sådan en her: 

Det er en elektrisk gryde, med en keramikskål indeni, som plugges direkte i stikkontakten. Det er en meget brugt og velkendt køkkengadget i USA, men da jeg fik min for et par år siden, var der ikke mange af dem i Danmark. Min mand fandt den på Amazon.uk og måtte skifte stikket ud. Jeg er SÅ glad for den. Den er selvfølgelig helt fantastisk til langtidsbagt og -kogt mad, men man kan faktisk tilberede hele måltider i den. Du hælder det i der skal i om morgenen, kartofler, grønsager eller pasta i bunden, sætter den på Low, og tager på arbejde. Når du kommer hjem, smager du til og så er der serveret. Totalt fedt koncept for mig, når jeg er alene med børnene - hvor der er ikke altid er meget overskud tilbage til madlavning.

Og sådan ser der ud i den nu, efter jeg har tilsat ost, og creme fraiche:

Generelt skal man ikke lette på låget for tit, da det giver et forholdsvis stort varmetab. Tilbereder du et større stykke kød, lægger et løft på låget 15 minutter til kogetiden. Men det dufter også fint alligevel, så det er slet ikke nødvendigt :-)

Her klar til servering:

Opskriften kommer her:

Bacon Cheeseburger suppe LCHF - style a' la Turi

1 broccoli                                                                                                                             

1-2 squash                                                                                                                          

½ - 1 blomkål                                                                                                                      

2 løg

5-800 g hk kød

Kokosolie til stegning

Salt

Spidskommen

Oregano eller pizzakrydderi

Cayennepeber                                                                                                    100 g revet Cheddar

2 ds hk tomat                                                                                                     150 g creme fraiche 38%

100 g smør                                                                                                         200 g flødeost.

Hvad der svarer til 0,8 – 1liter boullion. (Brug den du har)                              1 pk bacon

Kød og løg brunes, jeg plejer at brune kødet først i kokosolien, og tilsætte løgene, så de steger i saften fra kødet.

Mens kødet bruner, kører jeg alle friske grøntsager igennem foodprocessoren, med det grove rivejern.

De revne grøntsager, hakkede tomater, krydderier, samt bouillon blandes sammen i crockpot’en. Ovenpå ryger kød + løg direkte fra panden. Rør let rundt i det, så det blandes, lav en lille fordybning i midten, og læg smørret deri. Det er kun for syns skyld, men hvis du ligesom min familie, er ude at kigge i gryden flere gange i løbet af dagen, så er det rart at se smørret smelte…

High: 5 timer, Medium: 7 timer, Low: mindst 9 timer, gerne mere. Mens det passer sig selv, eller inden du gør det færdigt, steger du bacon og gerne masser af det, i mundrette bidder. Det skal helst kunne spises med ske i suppen J

Et kvarters tid før I skal spise, gør du følgende:

Tilsæt fløde, flødeost, revet cheddar og smag til med salt og peber. Server med bacon og evt. en dusk frisk krydderurt eller friske spirer på toppen.

Velbekomme!

Baby på vej?

Ja, altså ikke her!

Men en veninde, har en lille pige på vej, eta denne eller næste uge :-)

Og jeg har strikket mere til gavekurven, så der er lidt at vælge mellem for moderen.

Hvis du mangler en gave, så klik på "Gavekurven" i links'ne ude til højre, så kommer alle indlæg med ting du kan finde deri.
Der er ikke priser på, men jeg er absolut til at handle med, og man må også gerne ønske sig :-)

Men her er den lille sag til den lille vi venter på:

Det er endnu en Vera Cardigang fra Krittewitt, denne gang i bomuld og str. 3-6 mdr.
Knapperne er fra Tiger.
Farven driller lidt på cameraet, den er mere bordeux end lilla, men sådan kan lyset jo spille ind.

Hvordan finder jeg balancen?

Nu har jeg tydeligvis sove-trang. Jeg er træt træt, og det er træls træls.

Engang i mellem finder jeg den gamle "mig" frem, og så får den 240km/timen - og det er fandme sjovt! Oftest til en fest, for en god fest er bestemt en, hvor jeg i den grad glemmer min alder!

Men højt at flyve, dybt at falde...

Bare jeg dog snart kunne finde en balance!

Alting skal afvejes.
Hver gang jeg deltager i noget socialt, kan jeg være sikker på at der kommer en regning:

Min hjerne "efterbehandler", dvs. alt hvad jeg har set/gjort/hørt eller talt med nogen om, myldrer rundt i hovedet, selv i drømme.

Min krop "efterbehandler", og har svært ved at finde ro -

Og jeg bliver bare mere træt, fordi jeg har svært ved at falde i søvn, og kun sover godt i nogle timer, hvorefter drømmene bliver mere og mere livlige og meget virkelighedstro. Jeg kan fortsætte samtaler i drømme, som gør mig helt desorienteret, når jeg vågner.

Når jeg så har været til den sjove fest, og jeg er kørt med 240km/timen en hel aften - og der ikke er en eneste, der tror på at jeg fejler noget som helst, så siger det BUM. Måske først om mandagen, men hold nu kæft jeg crasher, og bliver vildt træt. Samtidig med at jeg kan være helt høj på at have været ude og have været "mig selv" og har talt med en masse mennesker og grinet en masse - for det ELSKER jeg jo! Og jeg har jo også altid en masse på hjerte....

Her går jeg fra den ene yderlighed til den anden; Fest og ballade og fuld skrald fremad, til ro og passivitet og vil helst ikke forlade matriklen. Igen.

Det behøver faktisk ikke at være noget så voldsomt for mit system, som en fest.

I aftes var jeg til møde i mit netværk. Vi var ca. 27 piger, til en aften med hygge og netværk og foredrag af "Gadetøsen". Hele aftenen var fuld af samtaler, nye indtryk, en del nye mennesker og jeg får så god energi, af at være sammen med det netværk.
Men når jeg kommer hjem, er det lidt svært at få ro i hovedet.

Heldigvis, kan jeg læse min hjerne bevidstløs. Når jeg gør det, falder jeg godt i søvn, og sover godt de første 6-7 timer. Men, det er for lidt. Hjernen har været på arbejde igår med de mange indtryk og det lader sig ikke sådan ligge ubehandlet hen. Så selvom jeg forsøger at falde i søvn igen, er det sjældent det giver en ordentlig søvn. Og så bliver jeg ved med at være træt.

9-10 timer hver nat, så fungerer jeg bare. Og det går rigtig godt, når der ikke er pres eller stress på.
Men, der er jo pres på, og jeg er jo stresset, for der skal ikke ret meget til, og jeg kan ikke gøre noget ved situationen lige nu.

Så jeg føler, at jeg svinger som et pendul og bruger for mange timer på at ligge i min seng og læse hjerneløse historier om ingenting, for at få hjernen til at slappe af. Og jeg får ikke gjort ret meget andet end det. Jeg får faktisk ikke engang strikket, lige de her dage.

Kan jeg virkelig blive ved med at sige til mig selv, at der er en mening med det her?

Cobblestone sweater i tweedgarn

Denne blev færdig, og røg nærmest i skammekrogen med det samme.

Den krymbede 2 størrelser i vask. Pis-garn.

Nu ligger den og griner af mig, og jeg kan faktisk høre den, selvom min store søn forbarmede sig over mig, og lagde den ind i sit skab. Den var beregnet til Morten. Men, som det ses, passer den ginen perfekt....

Den er blød, og modellen er som ventet - farven er lidt mere fimset, end jeg normalt bryder mig om, men købestop er købestop, og der stod en hel cone af den på hylden.

Nu kan den så ligge dér, indtil jeg måske selv en dag får lyst til at tage den på - eller jeg klipper den op og syr den om til en sofapude.

Her er den efter første vask, hvor jeg prøvede at spænde den op, til den rigtige størrelse:

Og her up close, for mønsteret er faktisk ret fedt og opskriften god og velskrevet...

Man kan ikke være lige heldig hver gang.

Mere lager-strik..

Når jeg har det skidt, så strikker jeg. Og den seneste periode, har jeg strikket rigtig meget.
Nu har jeg det bedre, og så kan jeg skrive lidt, hvilket også er godt for hjernen.

Jeg har lavet denne lille sag:

Der er Kría, fra bogen Islandsk Strik. Den er så fin. Strikket i en tråd pladgarn, og klargjort til lynlås, i størrelse 1 år. Og så kan man jo sige, at det er godt der er et stykke tid, til den kan passe, eftersom montering af lynlås ikke er en af mine favoritter. Jeg kan bare rigtig godt li' der er lynlås i strik.

Den er tænkt til en lille pige, som måske ser sit første lys i disse dage? Hendes mor svarer ikke på sms'er, og det ligner hende ikke - så måske er der en fødsel igang?

Jeg glæder mig til at se den lille, uanset om det er nu, eller ej!

Garnkøbestop = lagerreducering = udfordringer....

Jeg har længe haft købestop. Og i år, har jeg overholdt det!

Det giver nogle udfordringer, for hold da op, hvor har jeg været god til at forelske mig i et godt tilbud.... og hvor har jeg flere gange købt ind til en bluse til en af børnene, og så bare ikke lige fået strikket den, før der er for lidt garn - de vokser jo!

Det der, med at købe gode tilbud, er ikke noget jeg har arvet fra min mor, for hun gør det stadig. Hun får det slet ikke strikket, men så har hun jo en der kan arve det: Mig :-)

Senest har jeg været temmelig ihærdig med at få reduceret i skuffen med pladegarn. Det er et Islandsk garn, som er uspundet, og som nok har et lidt misforstået rygte om at være svært at strikke.
Jeg lærte at strikke i pladegarn, der i 80'erne. Ulempen ved garnet er, at mange og især mine børn, synes det kradser.

Interessen har derfor ikke været stor, for en trøje i det garn.

Men, så kom jeg hjem fra biblioteket med en bog der hedder Islandsk Strik. Og startede lige så stille på en trøje til Morten, og spurgte hvad han syntes. Og jubii, han er s'gu glad for den!

Den kommer her:

Jeg har ændret lidt i opskriften, bl.a. har jeg strikket den i en tråd pladegarn i stedet for Lett Lopi, som opskriften er beregnet til. Trøjen strikkes rundt, som jeg til enhver tid er fan af... Jeg slog 4 ekstra masker op, og strikkede dem vrang, så jeg lavede plads til opklip, da jeg gerne ville sætte lynlås i. Ellers ved jeg Morten ikke får den brugt.

Dvs. lynlåsen har han selv sat i, for min tålmodighed rakte ikke helt.

Men jeg er glad, han er glad og jeg håber han får den brugt.

Op på hesten igen....

Forsikringsselskabet sagde nej, til at give mig en invalidepension. Og igen sidder jeg med blandende følelser. Det var svært at se Morten blive ked af det, da han læste brevet. Jeg ved måske selv mere forberedt - nok fordi jeg i lang tid synes, jeg har skullet forberede mig på det værste. Og så er jeg også bare meget bedre til at håndtere et svar, for så kan jeg komme videre, end jeg er til at håndtere ventetid.

Nu er der igen kun én vej, og det er fremad. En fod foran den anden.

Forsikringsselskabet bad om en arbejdsprøvning, og det skal de få. Den nyeste, fra før jeg mistede mine sygedagpenge er 2 år gammel, så det er vel egentlig fair nok.

Så jeg var på kommunen i mandags. Der skal man nemlig møde op personligt, så det gjorde jeg. Der blev jeg efter 3 minutters samtale, sendt hjem igen, med besked om at de vender tilbage til mig.
Og så er endnu en ventetid startet. Gad vide hvor alvorligt de gider tage sagen, når jeg nu ikke skal have noget fra kassen?

Føljetonen starter her :-)

Vi har samtidig fået omarrangeret vores økonomi så meget, at vi kan blive boende her foreløbig. Det giver ro - men ikke råd til udsving.

Det gode (for der skal fandme være noget godt i det her) er, at jeg er kommet op af det dybe dybe hul, jeg havde gravet mig ned i, i sidste uge. Jeg ser lidt lysere på tingene, vi har fået talt om tingene igen her hjemme, jeg har været hos terapeuten og jeg øver mig på at samle op efter mig.... Der var én (ham jeg deler hovedpude med), der sagde til mig, at den mest synlige forandring herhjemme, det er manglen på oprydning. Du godeste hvor er jeg glad for, at det er det han synes fylder!

Nu skinner solen, og jeg har tænkt mig at prøve, at nyde det!

Stopper det aldrig?

Selvom jeg var forberedt, har januar været så rædselsfuld. Jeg ved faktisk ikke helt hvor jeg skal starte. Nok allerede i december.

Jul er ikke for sarte hjerner. Det er stressende. Forventninger der skal indfries, egne forventninger der skal holdes i  skak. Ønsker der er nærmest umulige at indfri (i alt fald de ikke-materielle) og håb om at komme bare nogenlunde hel ud på den anden side.

You name it, jul har bare det hele.

Jeg kom ud på den anden side, sådan ok-agtigt. Træt, men ok. Vi havde heller INGEN aftaler i juledagene, og foretog os stort set ingenting. Faktisk lavede jeg så lidt, at det lykkedes mig at glemme at ringe til mig far, på hans fødselsdag 2. juledag. Øv, altså.

Nå men, så var det at jeg i efteråret ikke havde fået kigget på min forskudsopgørelse. Og SKAT havde opdaget, at jeg havde et cvr.nr.. Og det var dumt. Det kostede fuld knald på skat og intet personfradrag på årets første udbetaling fra min TAE. Øv da også. Og skidt tidspunkt.

Og så startede januar ellers med en følelse af at være lettere bagud og flad.

Bankpension havde varslet, at mine udbetalinger på TAE stoppede pr. 31/1, dvs, ny vurdering hos Psykiater og ny venten på en afgørelse. Denne gang en afgørelse om, hvorvidt jeg skal have en livsvarig invalidepension.

Vi forsøgte at forberede os, på det besøg hos psykiateren. Og jeg forsøgte at forberede mig på, hvad "dommen" ville være. Selvom det er svært for mig at acceptere, viste jeg godt at jeg ikke ville gå derfra med besked om at være klar til det virkelige liv igen. Men altså, kan man overhovedet forberede sig?

2 timer hos Psykiater, og jeg er balret. Helt og aldeles. Beskeden var klar: Stort set ingen bedring i hovedet på de sidste 13 måneder. Det vidste jeg nok lidt godt, ikke? Men, jeg nåede ikke at behandle det, før jeg fik et opkald fra en veninde - jobbet jeg kun kunne drømme om, var ledigt nu! Og skulle søges nu. Så jeg måtte i tænkeboks. Kan jeg klare 12-15 timer? I så fald, på hvilke vilkår?

Jeg fik søgt job. Jeg var til samtale, og var totalt slået ud bagefter. Der sad en mand til samtalen, og fortalte mig, at hvis jeg blev ansat, var hans fornemste opgave, at kigge mig over skulderen..... Nå....
Jeg vidste straks, at det ville give mavepine og åndenød hver eneste gang, jeg skulle se ham. Ej, ikke smart vel? Så selvom jeg inderst inde, bare slet ikke ønskede det job, var jeg alligevel i syv sind. Familien var begyndt at glæde sig til, at der så kunne blive råd til at komme ud at rejse. Og det var jeg nok også lidt. Og det var svært igen at sætte mine egne behov over deres. For det synes jeg, jeg gør.

Jeg fik afslag på jobbet. Mine krav til arbejdstid matchede ikke deres ønsker. Heldigvis. Puha, sikke en lettelse. Jeg kunne slet ikke skjule min glæde, da jeg fik opkaldet - de har troet jeg er tosset.

Og så måtte Morten lige afsted til Tyskland til en kunde, med to timers varsel. Afsted tirsdag aften, hjem igen senest fredag, var planen. Onsdag ringede han, om vi kunne klare os til næste onsdag? Øh, ja. Og så blev vejret skidt, og det gik ikke efter planen, og så blev onsdag til lørdag - og så væltede jeg. Igen. 10 dage, alene med børnene, med dårlig søvn, ansvar og aftenaftaler 4 af hverdagene. Not cool.

Det tog mig over en uge, at blive bare sådan nogenlunde normal igen, og få smidt de depressive tanker. Så januar har været en lortemåned, hvor jeg har været gennem hele registeret. Lige fra at min livsforsikring ville gøre familien mere godt, end mit manglende bidrag til stort set alt i hjemmet - til at tude  af taknemlighed, over de søde mennesker der hjalp mig.

Heldigvis har vi nogle omkring os, som denne gang fornemmede, at den var gal, og kiggede forbi. Vi blev de sidste dage, vi var alene (børnene og jeg), forkælet med aftensmad leveret til døren, og var hos venner til aftensmad. Sikken forskel det gør!

Nu er vi godt inde i februar. Jeg har stadig ikke hørt et ord fra forsikringsselskabet. Vi har så vi kan klare os, men de næste måneder bliver ikke sjove. Det bekymrer mig, at vore økonomi er så usikker. Og sådan en bekymring gør kun ondt værre ift. den udbrændte hjerne.

Så de fleste dage er jeg træt og sover meget. Jeg er slidt og glemmer at have det sjovt med børnene. Jeg glemmer lidt af hvert, faktisk, så Morten er igen livsnerven i vores hjem.

Jeg prøver på at huske, at de bedste ting i livet heldigvis er gratis - jeg har et godt liv, efter omstændighederne.

At strik er min meditation, er slået helt fast i januar. #Nytårsforsætstrik10, er overstået for længst, jeg er igang med nr. 11 og 12......

Men nej, det stopper nok aldrig.