tirsdag den 25. november 2014

Strik - strik - strik

Jeg er igang med en bestilling igen. Heldigvis er jeg blevet god til, kun at sige ja, når jeg har lyst til at strikke noget! Denne gang er det til min mor. Hun har købt et Hanne Falkenberg Kit, det er super flot! Heldigvis kan jeg nøjes med at ændre lidt på ærmelængden, resten af målene passer vores lille Mormor. Hun er 150cm høj, og så kan armene jo naturligvis heller ikke være voldsomt lange :-)

Sådan ser den ud -
Jeg er lige gået igang her:

Sjov teknik, som nok bliver lidt kedelig i længden. Fede farver!

Det er ene retstrik og det hele strikkes, mere eller mindre, ud i et. Bliver jeg færdig inden jul??

- strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke - strikke -

Engang imellem lykkes det heldigvis :-)

F.eks. denne:
Mønsteret er aftegnet fra en Vero Moda bluse, som jeg er rigtig glad for. Det er nu rart med en lille succes, når der er andre ting, der driller!

Ny bluse til mig. Oversize i tyndt strikstof - jeg er SÅ tilfreds!

Måske er det snart slut med den lånte maskine?
Søde Morten smiler så fint, når talen falder på min nært forestående fødselsdag :-)



torsdag den 20. november 2014

Drille-stof....

Huha, jeg har været udfordret! Jeg havde sat mig for, at ville sy en kjole til mig selv i mørkeblå velour, med grøn tittekant. Den tittekant var en drille-model, og jeg har fået endnu dybere respekt for alle de dygtige derude, der kan styre det skidt....
Det endte med at jeg måtte klippe lidt om i kjolen, og tittekanterne er i alt fald ikke kommet på.


Resultatet af en del sved på panden, og meget brug af opsprætteren.
Med andre ord, blev kjolen slet ikke som jeg havde tænkt mig - men den er ok. Den er pæn nok til, jeg har sat mit mærke på, men.... Den kan ikke undgå at minde mig om min fiasko, så favorit bliver den aldrig.


Næste gang sørger jeg for at have en livline i nærheden, og en lynlåsfod, og alle de andre triks, jeg efterfølgende har fundet frem til. Aldrig mere skal jeg sprætte så meget op i velour!

En herlig duft spreder sig i huset....

Jeg har startet mit favorit-køkken-redskab her til morgen. Det er min Crock Pot, som jeg fik i fødselsdagsgave af ham den dejlige, for et par år siden. Vejret er perfekt til det, og jeg elsker når maden simrer hele dagen, og forventningens glæde spreder sig i alle der kommer ind ad døren :-)

Idag skal vi have pulled pork af en nakkefilet fra Gris & Ko. Kødet plejer at være rigtig fint derfra, og opskriften er fra Guds eget land, så det MÅ blive en succes. Det er i alt fald startet godt:

Indsmurt i "barbecue rub" bruner jeg det på panden
Og så i Crock Pot'en med masser af krydderier! 

8 timer under låg, og det kan plukkes lige så fint fra hinanden med et par gafler


Væsken skal have et opkog og så tilbage i pot'en, med den mængder der passer, så det bliver dejligt krydret og saftigt!

Behøver jeg sige, at det blev super lækkert? Morten lavede en lækker coleslaw af spidskål og gulerod, og vi fik grove burgerboller til :-)

I forrige uge fik vi kogt oksebryst med peberrodssauce, da manden min havde fødselsdag. Det blev også en
succes, selvom det nu nok vil klæde mig, at øve lidt på det med saucen. Det er mange år siden jeg sidst har lavet sovs, det er Morten der er hus-kok her.

God torsdag til dig!

fredag den 14. november 2014

Se min kjole....

En vinterkjole er vist på sin plads nu. Jeg øver og øver og øver mig, og der er ikke så mange kjoler, som bliver til natkjoler længere. I alt flad ikke utilsigtet. Men når jeg så engang imellem ser "Klar, Parat, Sy" på TV2 Fri, så kan jeg godt se, der dælme er lang vej til deres håndværksmæssige formåen. Heldigvis behøver jeg ikke vise bagsiden af mit sy-arbejde frem ;-)

Ny kjole til mig, in the making.

Ganske godt tilfreds. Skal der mon lidt pynt på?
Den blev sort, igen igen. Det kan jeg bare bedst lide. Jeg har lavet orange stikninger rundt i halsen og ved ærmerne, med tanken om at pynte den lidt, men er helt blank på hvad jeg skal pynte med. Så indtil videre, ser den sådan her ud. Og den passer til mine buler, er blød og lækker - den bliver jeg rigtig glad for!

Lidt småting til salg.

En lille julegave - handmade with love...?

Babyvest str. 0 mdr i ren uld. Den er stikket i ribmønster, så den kan give sig rigtig meget i bredden, og halshullet er fint stort, selvom det ikke ser voldsomt stort ud. Kan maskinvaskes på uldprogram. 100kr.

Pulsvarmere (19cm) i uldblanding. Der er hul til tommelfingeren, så de varmer godt op over hånden. Kan vaskes i maskine på uldprogram - ret praktisk, når de nu er hvide. 150kr.

Korte pulsvarmere (13cm) i uldblanding. Kan vaskes i maskine på uldprogram - ret praktisk, når de nu er hvide. 150kr.

Alle priser er incl. porto. Alle modeller kan selvfølgelig laves i en anden farve, størrelse og kvalitet.
Kontakt mig endelig for mere information :-)

mandag den 3. november 2014

Kunsthåndværkermarked på Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg

Mandag i sidste uge, blev jeg inviteret til at udstille på Kunsthåndværkermarked. Meget beæret, gik jeg igang med at skrive til de piger jeg tidligere har strikket til, for at spørge om jeg måtte låne :-)
Det måtte jeg heldigvis gerne, så der kom pakker både fra København og Malling, fantastisk.
Steiner Skolens flotte sal, var en super god ramme omkring markedet, men jeg kunne godt se, at jeg ville få lidt for lidt, til at det kunne komme til at ligne noget.
Jeg fik lokket Tina med. Tina er min fætters hustru, hun har firmaet Guld & Grønne Skove og er bare super dygtig! Hun kom med masser af fine gamle ting, lidt blomster og sit kreative blik, og fik lavet den flotteste udstilling til os:
Her kjolen, lånt af min mor og Christinas poncho.

Udsigten fra strikkestolen igår, søndag.

Husløg i smukke kopper, luksusgarner på cones.

Smukke sart rosa roser med eucalyptusgrene - uhmm, det duftede skønt!

Opsats med husløg.

Lidt stemningsbilleder :-)

Lidt garn og de flotteste påfuglefjer.



Jeg havde en skøn weekend. Selskabet var udsøgt, sikke en snak sådan en flok kreative damer kan få! Helena fra madebyme-helena.blogspot.com var også med med fine tasker og hendes grafiske tegninger - og selvom jeg ikke fik en eneste bestilling, så var det alligevel en god oplevelse. Jeg kunne vist godt være gået hjem med en kjole i ordrebogen, men jeg var ærlig og sagde til kvinden, at med hendes figur, ville hun aldrig blive glad for den model. Måske var det dumt, det ved jeg ikke? Men jeg har det godt med, at have været ærlig. Måske vender hun tilbage en anden dag.... det kan jeg da håbe.

I sidste uge blev jeg i samme anledning ejer af "Alfonso", den nye mand i huset. Han er helt perfekt - højden kan indstilles, så han er til at arbejde med, der er lige et hint af sixpack, og han er ALTID tavs. Ja, ja, det er min nye gine - dvs. mande-gine, hvad hedder det egentlig?
Han er døbt Alfonso. Og har også fået et kvindeligt modspil, som endnu ikke har fået navn - tænker det må blive fint med strejf af fransk: Josefín?

Og ovenpå al den aktivitet, og ikke mindst den kæmpe oprydning jeg har været igennem idag, er jeg godt brugt. Alligevel håber jeg nu, at jeg bliver inviteret igen næste gang der skal være Kunsthåndværkermarked.

Du kan følge Tina på instagram: guldskov
Og Helena: Helenasolskin

Teststrikkere søges!

Har du lyst? Jeg mangler teststrikkere til størrelse Small og Large. Det er en oversize strikket på pind 7 (og 6) i dobbelt ga...