torsdag den 20. november 2014

En herlig duft spreder sig i huset....

Jeg har startet mit favorit-køkken-redskab her til morgen. Det er min Crock Pot, som jeg fik i fødselsdagsgave af ham den dejlige, for et par år siden. Vejret er perfekt til det, og jeg elsker når maden simrer hele dagen, og forventningens glæde spreder sig i alle der kommer ind ad døren :-)

Idag skal vi have pulled pork af en nakkefilet fra Gris & Ko. Kødet plejer at være rigtig fint derfra, og opskriften er fra Guds eget land, så det MÅ blive en succes. Det er i alt fald startet godt:

Indsmurt i "barbecue rub" bruner jeg det på panden
Og så i Crock Pot'en med masser af krydderier! 

8 timer under låg, og det kan plukkes lige så fint fra hinanden med et par gafler


Væsken skal have et opkog og så tilbage i pot'en, med den mængder der passer, så det bliver dejligt krydret og saftigt!

Behøver jeg sige, at det blev super lækkert? Morten lavede en lækker coleslaw af spidskål og gulerod, og vi fik grove burgerboller til :-)

I forrige uge fik vi kogt oksebryst med peberrodssauce, da manden min havde fødselsdag. Det blev også en
succes, selvom det nu nok vil klæde mig, at øve lidt på det med saucen. Det er mange år siden jeg sidst har lavet sovs, det er Morten der er hus-kok her.

God torsdag til dig!

Fingenser til Sannah

Sannah har længe ønsket sig en Bølgegenser eller en Høstgenser (Fingenser fra Anett Opheim). Begge dele har jeg tøvet lidt med, for jeg st...