torsdag den 23. oktober 2014

En efterårs-torsdag.


Vores æbletræ en solbeskinnet efterårsdag

Sådan et vejr kan man godt længes lidt efter idag - ikke?
Det er lidt gråt, småkoldt og rengvejr idag. Ikke sådan rigtig koldt og ikke sådan rigtigt regnvejr - men luften er ligesom våd. Efteråret er ved at bekende kulør, synes jeg. 
Æblerne sidder stadig flot på vores æbletræ, de har smukke farver, og jeg ved de smager super godt. 
Hvor det ærgrer mig, jeg ikke kan nå dem!

I sidste weekend fik Morten ryddet drivhuset og jeg fik plantet alle vores jordbærplanter ud i et højbed. Vi er så heldige ikke at have ret mange dræbersnegle (i år har jeg set max. 10), så vi har vores grøntsager og lækkerier i haven for os selv, i alt fald indtil videre. Vi skal have nye jordbærplanter ind i tagrenderne til foråret, men nu er det tid til at drivhuset overgår til sin vinterfunktion, nemlig vinteropbevaring for krukker og havemøbler.

For første gang i mange år, er jeg så småt begyndt at overveje julegaverne allerede.
Ikke sådan mange overvejelser, men må hellere advare om, at regner du med at modtage en julegave fra mig i år, er sandsynligheden for at det bliver noget hjemmelavet ret stor.
Så kan du jo selv vælge, om du vil tage det som et løfte eller en trussel!

Jeg har fundet en opskrift på nogle fine filtede hjerter på retvrang.dk, hvor jeg også har lånt billedet:


Opskriften er til fri afbenyttelse, og du finder den her: http://retvrang.dk/hjerte-filtet.html, hvis du også skulle få lyst.

Ha' en dejlig torsdag -

tirsdag den 21. oktober 2014

Ravelry.com

Nu har jeg gjort det igen, siddet i alt for lang tid og surfet rundt på Ravelry og fundet denne skønne Laneway:

Og er blevet forelsket igen....

Det er et fantastisk sted, og jeg finder altid alt muligt spændende.
Men, sådan helt praktisk er det jo ikke at forelske sig, der er vist nok et par ting der skal laves færdige først.
Så jeg lister ind til mine pinde igen....

God tirsdag!

fredag den 10. oktober 2014

For H......

..... jeg HADER at være syg.

Først lagde jeg mig med en madforgiftning - dvs. man ligger jo ikke stille længe af gangen, når maven kramper sig sammen om indholdet....
Endelig er der ro på maven, så kom snot og feber! Selv-melidenheden har virkelig været på højt niveau.
Og værst er det, at jeg slet ikke kan tænke til at strikke eller sy eller noget, med snot i hele kraniet.

Idag har jeg bestilt godt vejr og frisk krop, nu er det nemlig efterårsferie! Ungerne har overstået motionsdagen i skolen i både regn og sol, så nu er det bare med at få slappet af - 9 dage uden vækkeur, vi glæder os!

God efterårsferie til dig fra Snotteren....

Teststrikkere søges!

Har du lyst? Jeg mangler teststrikkere til størrelse Small og Large. Det er en oversize strikket på pind 7 (og 6) i dobbelt ga...