Det bliver ikke til meget.

Faktisk skal jeg til at tage mig sammen, hvis jeg skal have noget som helst strik færdigt her i maj. Men det kan jeg jo heldigvis bare lade være med.
Jeg er startet på en klud. I bomuld. Det er en god måde at strikke noget let, men det er også kedeligt og knapt nok bilstrik. Jeg bliver aldrig god til at strikke småting, for at få brugt lageret. Men lageret kan ikke længere være i det dertil indrettede skab, og så må der skrides til handling!
Derfor har jeg indført garn-indkøbsstop - og håber det holder længe!

Til gengæld får jeg syet. Jeg har en veninde, som sparker mig igang, også med de ting, jeg ikke gider lave. Når jeg ikke er tilfreds, og må pille op. Det er træls at pille noget op det er syet med overlock. Men, idag har jeg fået et par ting færdige - takket være selskabet. Tak for det!

Denne flagrende tunika-sag er mit første forsøg i viskose. Og første gang med et ud-af-hovedet syprojekt. Det gik over al forventning! Jeg er så tilfreds! Det tog sin tid, men den er det værd, og har allerede været på i byen, hvor jeg ikke blev spurgt om den var hjemmesyet. Og det tager jeg (underligt nok, og kun når det gælder syede ting), som et kompliment.