fredag den 9. oktober 2015

Strikker baglæns?

Vejret er da lige pludselig blevet til strik og ild i brændeovnen! Det er jeg ikke så ked af, jeg elsker årstidernes skiften, men det er jo også nemt at gøre, når man kan blive inde i skidt vejr.




Jeg gik i gang med Laneway for 2 uger siden. Jeg prøvede den, da jeg var færdig med bulden, og var lidt i tvivl. Det har jeg været før, så jeg fortsatte. Og så tog den ene pind, den anden, og her kom jeg til i onsdags.


Og så prøvede jeg den lige igen i aftes. Den var ALT for stor.
Den var så meget for stor, at den ikke kunne reddes med lidt baglænsstrik og et par ændringer, så det blev en ommer....

Nu ligger den så her:


Og hvad har jeg så lært af det? At jeg skal måle mig, inden jeg starter et projekt. Ikke bare tro, at jeg kan huske mine mål. Jeg skal nemlig hele to størrelser ned, når jeg nu starter på den igen - men, det bliver ikke lige idag ;-)

Og så skal jeg huske at nyde, at det åbenbart virker med den der kostomlægning.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du er velkommen til at skrive til mig :-)

Fingenser til Sannah

Sannah har længe ønsket sig en Bølgegenser eller en Høstgenser (Fingenser fra Anett Opheim). Begge dele har jeg tøvet lidt med, for jeg st...