fredag den 9. oktober 2015

Status på det der med LCHF


Jeg har nu spist LCHF (Low Carb High Fat) i ca. 2 mdr.. Ganske liberalt, vil jeg tilføje. Er jeg i byen, spiser jeg det der er på bordet, og tømmermænd kureres bare bedst med cola og chokolade - sådan er det! Jeg følger i store træk Jane Faebers anvisninger på Madbanditten.dk










Men, hold op, hvor har jeg mange fordele af det!

Jeg har haft pollenallergi siden barndommen, og den har kun eskaleret siden da. Og bredt sig ud over fødevarer, husstøvmider og skimmelsvamp. Til en almindelig priktest, bliver jeg rød, det hæver og klør og jeg bliver dårlig. For ca 15 år siden, begyndte jeg at få Astma. Derfor har jeg de sidste 6 år taget allergimedicin dagligt, året rundt. Det har virket fint, og virker stadig fint.

I sidste uge, besluttede jeg mig for at se, hvad der skete, hvis jeg droppede den. Normalt vil jeg kunne mærke det ret hurtigt, men da pollensæsonen ikke er så slem ligenu, og vejret var ret godt (så der ikke er så meget skimmelsvamp udenfor), tog jeg chancen. Det var en succes. 4 dage i træk nåede jeg op på. Så nu prøver jeg at undvære dem, og tager så kun pillen, hvis jeg får symptomer.

Fedt nok!



Samtidig kan jeg se på min krop, at den bliver omformet, hvis man kan sige det. Jeg taber mig ikke meget, men det gør ikke noget, målet er større velvære, og det må man sige jeg har.

Jeg sover også bedre. I alt fald når vores kat også sover - hun kan mange kneb til vække mig om natten, når hun synes hun skal ud eller ind. Jeg har ikke længere behov for 10 timer hver nat, men klarer den med 8-9 timer. Nogle dage går det også med meget mindre, bare der kommer en dag jeg kan indhente det tabte.




Det er også fedt!



Den søde tand er væk. I alt fald, hvis jeg holder mig til de gode fødevarer. Og det der med at have chokolade-crawings når jeg er er træt, er heller ikke så stort et problem længere - for jeg er jo ikke så træt længere.







Det er faktisk endnu federe.




Ulempen er så, at jeg oplever, at jeg ikke har lyst til at dele med folk, hvordan jeg spiser. Jeg har i forvejen en for høj BMI og det lader sig ikke skjule. Når jeg så primært spiser kød, fedt og grøntsager - og det er altså en del fedt vi taler om, så kan jeg tage mig selv i at tænke, at andre tænker "Mon ikke bare hun skulle hoppe over på den fedtfattige version, hende den tykke der?" Og det ved jeg godt, jeg ikke får noget godt ud af, men sådan tænker jeg.


Den hurdle må jeg se at komme over.







Nu vil jeg nyde en weekend med Morten hjemme (i køkkenet), hvor vi alle starter på efterårsferien. Det bliver godt!

God weekend, og tak fordi du kiggede med :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du er velkommen til at skrive til mig :-)

Fingenser til Sannah

Sannah har længe ønsket sig en Bølgegenser eller en Høstgenser (Fingenser fra Anett Opheim). Begge dele har jeg tøvet lidt med, for jeg st...