tirsdag den 21. juli 2015

Strikkevenligt vejr til mere babystrik....

Der kommer mange babyer for tiden - hele fire små vidundere er der på vej, tre har meldt sin ankomst. Og det er skønt, når sommeren nu er som den er, nemlig meget strikkevenlig!


Denne er en lille drengesag i bomuld, til en lille fyr, der kom til verden i starten af juni. Den er strikket i mandarin petit, som er ren bomuld fra Sandness, på pind 3. Det er størrelse 9 mdr, så den skal gerne passe hen over vinteren. Den er også strikket på de forgangne 14 dage, hvor vi har siddet i sommerhus ved vestkysten og hørt/set vestenvinden suse omkring os.
Jeg har ikke fået taget mange billeder undervejs, fordi den brune farve var svær at fange rigtigt - og det er den sådan set stadig :-/

Opskriften er fra samme Viking Garn hæfte, som den mønstrede pigetrøje. Jeg havde ikke strømpepinde og opgav til sidst at strikke ærmerne med magic-loop, det var garnet alt for fast til. Det giver lidt ekstra montering, hvilket aldrig bliver min favorit, men på så lille en størrelse er det til at overkomme.

Men, som billedet afslører, mangler jeg at sy lidt og en vask skal der også til, før den kan afleveres.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du er velkommen til at skrive til mig :-)

Fingenser til Sannah

Sannah har længe ønsket sig en Bølgegenser eller en Høstgenser (Fingenser fra Anett Opheim). Begge dele har jeg tøvet lidt med, for jeg st...