mandag den 16. november 2015

When sitting, I'm knitting.

Det passer godt på mig for tiden. Det er dejligt.
Jeg kunne godt drømme om, at min familie gad ønske sig strik i julegave.... Det må jeg foreslå.

Her er mandag. Vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine kører. Jeg har tre gryder igang med frugt til marmelade og her sidder jeg foran skærmen. Nu opdateret på de online medier, jeg vælger at være opdateret på, er det tid til en lille TuriStrik status.

Jeg solgte to ponchoer i weekenden. Selvom prisen blev sat gevaldigt ned på de små veste, var der ingen købere til dem, hm. Godt der er babyer på vej i tøse-klubben!

Lige nu er der de sædvanlige 2-3 projekter at skifte mellem.

Endnu en ting i pladegarn med mohair og effektgarn. Denne bliver en kjole.





Et domino-tæppe, som jeg lige fik lyst til lørdag aften (jeg havde glemt mit garn til kjolen på Steiner Skolen), det er et godt resteprojekt til den tynde uld.
Og en juleklokke eller 15, der mangler montering. Det bliver lige pludselig.
I tankerne er der mindst to projekter mere, som jeg gerne vil nå inden jul.....

Så hermed: God mandag, nu vil jeg strikke videre.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du er velkommen til at skrive til mig :-)

Fingenser til Sannah

Sannah har længe ønsket sig en Bølgegenser eller en Høstgenser (Fingenser fra Anett Opheim). Begge dele har jeg tøvet lidt med, for jeg st...