mandag den 24. april 2017

Miinga.dk garnbutik og praktikplads

Miinga.dk




Jeg er så heldig at være kommet i praktik, i forbindelse med afklaring til fleksjob hos Miinga.dk

Det er som at være barn i en slikbutik! 🙌

Der er godt nok meget at lære, men det er garn, garn og strik det hele - og kan det blive bedre?
Det tror jeg ikke.

Resultatet af min første opgave, ligger nu her: Babyshorts og t-shirt i Hjertegarns Blend Bamboo

Og jeg har hæftet + garn med hjem til en lille kjole, som også kommer på i løbet af ugen :-)



Det er en ganske fornuftig deal, der er 7 søde opskrifter i hæftet, og gode forslag til garn-alternativer, så de kan tilpasses vinter og sommer. 

Wuhuu, det er fedt at glæde sig til at skulle på arbejde!!

😃

onsdag den 19. april 2017

Coatigan a la Høstjakken

Den var til mig - men nu flytter den alligevel hjemmefra.
Jeg syntes ikke den helt var blevet lang nok, så jeg skyndte mig at bestille mere mohair hos Garnudsalg..... i mellemtiden fik jeg startet på noget andet.
Men så fik jeg lige lokket Conni til at prøve den her i påsken. Og da jeg alligevel skulle lave ændringer på den, og farven bare lige klæder hende bedre end mig, ja, så blev den til Conni.

Nu er den tilpasset hendes mål og har den fået perlestrik som afslutning, og jeg er meget mere tilfreds.

Faktisk er den blevet ret flot, synes jeg.



Afslutningen med perlestrik gør noget rigtig fint ved den måde den falder på. Ved ærmerne ser den mere færdig ud, og bagpå lægger den sig fint ind under numsen.


Der er mere om garnvalg og opstart af trøjen her.

Nu er jeg bare spændt på at se den på!

Hav en dejlig dag!

fredag den 14. april 2017

Færdigt Skråplan


Så fik Birthe sit skråplan, hun blev heldigvis rigtig glad.
Det er strikket i merino fra Stof & Sy i Skanderborg, opskriften er fra garnudsalg.dk

tirsdag den 4. april 2017

TuriStrik - rigtig tøsestrik.

I efteråret fik jeg et ønske fra Nette, hendes datter skulle have veste. Sådan rigtig pigede veste.

Det blev til dem her:


Strikket i Arwetta Fine fra Filcolana på pind 3. Egen opskrift. Stribede knapper fra Tiger. Blomsterknapper fra Marias Univers på Facebook.

onsdag den 15. marts 2017

Skråplan til min veninde Birthe



Jeg har kastet mig ud i at strikke en rigtig stor udgave af Liselotte Wellers Skråplan. Med rigtig stor mener jeg, sådan næsten tre meters bredde. Garnet er lækker lækker merinould i fede farver, men du godeste hvor er det dog kedeligt at strikke!

Opskriften er fra garnudsalg.dk og garnet købt hos Stof og Sy i Skanderborg.

onsdag den 22. februar 2017

Lageret vokser.....

I vinterferien var Morten og jeg en tur i Flensborg, helt impulsivt og uden planer om noget som helst andet end at holde i hånd, og handle lidt. Det kan anbefales! Med den begrænsede tid vi havde, nåede vi alligevel at finde en god garnshop, og Morten en Rom-handler.... Jeg fik købt lidt mere strømpegarn til lageret:


Jeg har tydeligvis ikke lært, at holde mig fra de multifarvede - 

Heller ikke selvom jeg synes resultatet nogle gange er vildt grimt:


tirsdag den 21. februar 2017

Pussyhat - en stille, men værdig protest.

Jeg har en gammel studieveninde Regina, som er noget mere aktiv i debatten omkring - ja alting, eftersom jeg meget lidt aktiv - hun eftersøgte en Pussyhat.

Oh yes, jeg havde da tænkt tanken, så der var ikke langt fra tanke til handling:


Så fin hun er 😎
Garn er fra lageret og opskriften er her: www.pussyhatproject.com/knit/

mandag den 20. februar 2017

Ting tager tid....


Færdig, men ikke helt alligevel: A la Høstjakken - min version:

Egentlig havde jeg planlagt, at denne skulle med i bilen i vinterferien, men jeg løb tør for garn. 
Dvs. jeg afsluttede den, da der ikke var mere af den mørke Silk Mohair, men den blev lidt for kort. Det klæder bare ikke små runde modeller som mig, at blive skåret over, hvor jeg er bredest. Så et nøgle mere er indkøbt, og om lidt trævler jeg lidt op og får den forlænget. 
Jeg skal bare lige tage mig sammen til det.....



mandag den 30. januar 2017

A la Høstjakken, og alligevel...

Denne er kraftigt inspireret af Høstjakken, lad mig sige det sådan.


Den er også inspireret af mit garnlager.

Og så er den faktisk en meget varmere lys grønlig farve end på billedet.... svær at fange rigtigt.

En tråd uld fra Garngaragen.dk, og en tråd silkmohair fra Garnudsalg.dk. Silkmohairen skifter farve de sidste centimeter på ærmerne, og kroppen får også et skift. Lageret indeholdt mest af den lyse (desværre), men jeg synes alligevel jeg gerne ville have den mørke med.

Planen er, at jakken er til mig. Men det har jeg sagt før....

Denne er lidt lettere end de andre jeg har strikket, ikke helt så lodden og med perlestrik på forstykket.

Jón er færdig.

Sønnemand er glad = Mor er glad 😃


Jón fra Istex strikket i Lamauld fra CaMaRose - det lækreste, lækreste!

Købt hos Netgarn i Århus, se også her: www.netgarn.dk

Det gør jeg gerne igen!

søndag den 22. januar 2017

#femparjanuarstrømper17

Lang #....

Jeg hoppede på en af de "ting" på instagram igen, ligesom #strik10 i 2016. Dengang handlede det om at få brugt af garnlageret, og måske burde jeg hoppe på sådan en igen 😉

Men, der er sokker på pinden, og det går derud af.

Første par blev til mig: Farven er mest rigtig på det venstre billede.



 2. par blev sørme også til mig:



3. par til gavekurven, str. 38:

Selvstribende, som jeg ikke kan huske hvor er fra, med en sort stribe i.

4. par til min datter Sannah str. 35:
Farven er mere mørkegrå, jeg ved ikke lige hvorfor kameraet drillede

Mørkegrå Arwetta Classic med en rest til striber.

Sidste par er på vej -

Fingenser til Sannah

Sannah har længe ønsket sig en Bølgegenser eller en Høstgenser (Fingenser fra Anett Opheim). Begge dele har jeg tøvet lidt med, for jeg st...