tirsdag den 11. august 2015

Back to life, back to reality....

Nogle af os er så gamle, at der automatisk kommer en lille melodi på de ord.
Men de rammer meget godt dagen idag.

De sidste dage har i aller højeste grad været præget af melodier, både de gode gamle, de nye bekendte og så den irriterende, som naboen på teltpladsen startede morgenen med, alt alt for tidligt!

Jeg har været på Smukfest. Og har festet igennem - været ung med de unge og og smuk med alle de andre smukke i skoven. Sikke en fest.



Det er faktisk 7. gang jeg er i skoven den 2. weekend i august. I år, har været den absolut sjoveste. Og den hvor jeg har hørt mest musik. Og den hvor jeg har sovet mindst. Og den som jeg forhåbentlig kommer til at huske længst - det har nemlig også været ren optur, sådan rent udbrændthedsmæssigt.
Kun enkelte små downere, som f.eks. at jeg mister orienteringen, og ikke kan finde ud af skoven, eller hjem - heller ikke i ædru tilstand. Og jeg aldrig finder ud af hvem der hedder hvad omkring mig. Men med øjenkontakt kommer man langt....

Nu, efter 1½ døgns søvn - kun afbrudt af måltider, er jeg ved at være klar til virkeligheden.

På agendaen i dette efterår er primært: Bliv rask!! Eller så rask, som jeg nu kan blive.

Så Back to reality - børnene er startet i skole, køleskabet er fyldt med LCHF-venlig mad, dagen er startet med æg og tomat. De næste to-tre strikkeprojekter er lagt i kø, og vaskemaskinen snurrer lystigt.

Ha' en god dag, nu vil jeg lige nyde solen to minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du er velkommen til at skrive til mig :-)

Fingenser til Sannah

Sannah har længe ønsket sig en Bølgegenser eller en Høstgenser (Fingenser fra Anett Opheim). Begge dele har jeg tøvet lidt med, for jeg st...