torsdag den 2. juli 2015

STAY FUCKING POSITIVE





Vi var til fest i for et par uger siden. Fed fest! Med masser af mennesker, og flere af vores gode venner. Og selvom det ikke altid er nemt med mange mennesker, og meget larm, gik det rigtig godt.

Morten og jeg sidder ved et 9-mands bord, hvoraf vi ikke kender 5 af de andre gæster på forhånd. Og så skal vi lige have præsentationsrunden - hvad siger man så? Altså når man er MOR og KONE og ikke så meget andet til daglig? Jeg sagde, for første gang; "Jeg er hjemmegående", og det føltes ikke engang forkert. Og der var heller ikke nogen der kiggede underligt på mig.

Så måske har jeg bare bygget nogle luftkasteller i mit eget hoved, om jeg er sådan en subsistensløs én, uden noget tilhørsforhold eller anden identitet, end at være ubrugelig.

Måske.

To dage senere havde jeg besøg af en journalist fra mit fagblad. Hun havde fanget mig i forbindelse med en artikel hun skulle skrive om Roskilde Banks tidligere medarbejdere, men da hun ringede faldt snakken ud til en lidt anden side, end hun havde forventet. Senere på året skal de lave et tema-nummer af bladet om trivsel. Og deri kommer et portræt af mig og min historie.

Nu har jeg lige læst genlæst artiklen. Huha, selv jeg synes det er en hård en at læse. Morten sad med våde øjne og vi skulle lige sunde os en dags tid, for jeg kunne starte på korrekturen. Jeg synes den er blevet god. Der er ikke for meget ynk - håber jeg - og heller ingen mudderkast, for det falder ikke i god jord hos mig. Jeg håber så bare min historie kan bruges, om ikke til andet, så til skræk og advarsel...

Heldigvis kommer det hele lidt på afstand i det dejlige vejr. Sol og varme giver overskud til at nyde livet og familien og at glæde mig til en sejltur med gode venner på Skanderborg Sø i aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du er velkommen til at skrive til mig :-)

Fingenser til Sannah

Sannah har længe ønsket sig en Bølgegenser eller en Høstgenser (Fingenser fra Anett Opheim). Begge dele har jeg tøvet lidt med, for jeg st...